Hovedpine
Der findes tre typiske katagorier af hovedpine inddelt efter karakter:
– Akut opstået hovedpine
– Episodisk hovedpine
– Kronisk hovedpine
Der er forskellige diagnosemuligheder i hver af disse kategorier med hver deres beskrivende
symptomer.
Hos Sebal Osteopati er det af stor vigtighed i anamnesen at få fundet hvilken katagori hovedpinen
tilhører, en arbejdsdiagnose og selvfølgelig få fastslået, at der ikke er nogle røde flag, der skal
henvises videre for.
Jeg vil bruge meget tid på anamnesen inden en undersøgelse af hele kroppen. Herefter sætter vi et
behandlingmål og tilrettelægger en plan i samarbejde med dig.
De mest almindelige hovedpineformer er
Spændingshovedpine
Kan føles som en konstant trykkende følelse i issen eller nakken, som et stramt bånd omkring
panden.
Migræne
Ved migræne kan man opleve lyd- og lysfølsomhed samt kvalme sammen med hovedpinen. Den er
som oftest lokaliseret i den ene halvdel af hovedet. Der kan være aura, der er en slags forvarsel inden selve hovedpinen.
Hormonbetinget hovedpine
Hovedpine forårsaget af skiftende hormonniveauer under ens menstruationer. Når hovedpinen opstår to dage før ens menstruation eller i de første tre dage efter den er startet,
kan man kalde den en menstruel hovedpine
Hormonforandringer under graviditet og overgangsalder kan også give en homonbetinget hovedpine.
Ligeledes kan hormonforandringerne fra både p-piller og hormonbehandling også udløse
hovedpine.
Hovedpine forsaget af medicn
For eksempel brug af hovedpinemedicin mere end 10-15 dage om måneden.
Klyngehovedpine
Også kaldet Hortons-hovedpine eller Closter-hovedpine. Det er en sjælden hovedpineform der
kommer i anfald mest om natten. Anfaldene kan komme flere gange efter hinanden i perioder
kaldet klynger.
Det er en intens form for hovedpine lokaliseret bag eller i områder ved det ene øje hvor både næse
og øje løber i vand.